Sådan opretter du et salg i Clickmate CRM

Du skal starte med, at søge og vælge kunden. Det gør du ved at vælge forsiden “velkommen” og søge i feltet øverst på siden.

På fanen Overblik er der i højre siden blokken “Genvej, ny salgsaktivitet”. Her starter du et nyt salgsforløb ved at trykke på den grønne knap.

Herefter kommer du ind på Salgsforløb.

Skærmbillede 2014-10-01 kl. 21.30.17.png

Skærmbillede 2014-10-01 kl. 21.35.58.png

Den øverste blok, viser hvor i salgsforløbet du befinder dig.

Nederst på siden, kan du oprette et tilbud, der kan konverteres til en ordre, eller du kan oprette en direkte ordre.

Tilbud med henblik på en ordre

Vil du lave et tilbud, der skal ende ud med en ordre, skal du nederst på siden vælge fanen Tilbud.

Du starter med at indtaste emne og beskrivelse og vælger hvilken skabelon der skal anvendes.

Herefter vælger du Ny Ordre linje og der kommer en dialog frem, hvor du kan indtaste de vare du giver tilbud på. Du skal være opmærksom på, at under varenumre, ser det ved første øjekast ud til, at der ikke er nogle vare, men det er et søgefelt, så du skal skrive den ønskede vare og Clickmate CRM vil finde de vare der matcher.

Når du har oprettet dine ordrelinjer, skal du udfylde kontaktperson samt næste type, næste bruger og næste dato.

  • Næste type betyder den næste handling der skal ske eftet tilbuddet er sendt, og det vil være Ordre/accept.

  • Næste bruger er den der skal behandle den næste type.

  • Næste dato er hvornår der forventes en opfølgning på tilbuddet.

“Opfølgning ok” skal du først sætte kryds i, når du har lavet din opfølgning.

En ordre/et salg uden tilbud

Vil du lave en direkte ordre, skal du nederst på siden vælge fanen Ordre/Accept.

Og følge de samme step som under Tilbud.

Fakturering af ordren/salget

Når du har lavet en ordre/accept, kan du lave faktureringen i Clickmate CRM og fakturaen vil blive sendt automatisk til e-conomic, hvor du så kan bogføre den.

Du vælger fanen fakturere yderst til højre og der kommer en dialogboks frem. Den viser de faktura der ligger på kunden. Ser det rigtigt ud trykker du på fakturere, og din faktura er sendt  til e-conomic.

Skærmbillede 2014-10-08 kl. 16.16.58.png